Handelsbetingelser – virksomhedens vilkår – er hjørnestenen i enhver forretningsmæssig transaktion, da de definerer de vilkår, som parterne, sælger og kunde, er bundet af. Uanset om det er salg af produkter eller tjenesteydelser, er klare og tydelige handelsbetingelser afgørende for at undgå misforståelser, tvister og potentielle juridiske og økonomiske problemer.
Kravene til handelsbetingelserne varierer afhængigt af virksomhedens branche, de leverede produkter eller tjenester og målgruppen for kunderne. Selvom der ikke eksisterer én enkelt lov, der fastsætter alle kravene til handelsbetingelser, er der flere love, som virksomheder skal tage højde for ved udarbejdelsen af deres betingelser.
Der er derfor ikke frie tøjler i udformningen – det kræver bredt kendskab til de relevante love og regler såvel som praksis på området.
Skabeloner og online automatiserede løsninger
Brug af online automatiserede tjenester til udarbejdelse af handelsbetingelser og anvendelse af standard-skabeloner kan virke som en bekvem løsning, men med disse følger væsentlige risici og faldgruber. Standardiserede handelsbetingelser og skabeloner er sjældent tilpasset din virksomheds specifikke forretningsbehov- og model, og kan efterlade din virksomhed udsat for risici, som desværre først viser sig når man står i en situation, hvor betingelserne skulle have været beskyttelsen.
Uoverensstemmelser mellem dine drift og forretning som helhed og de standardbetingelser, du har eller påtænker at anvende, kan føre til uklarhed, tvister, retssager og endda store økonomiske tab.
Inspiration og kopiering
Flere virksomheder vælger at tage udgangspunkt og søge inspiration i andre virksomheders handelsbetingelser.
Det er risikabelt at anvende eller søge inspiration fra andre virksomheders handelsbetingelser, idet virksomheders konkrete og juridiske forhold kan variere væsentligt, og det, der gælder for én virksomhed, er oftest ikke gældende for en anden.
Herudover kan der ved direkte kopiering af andres handelsbetingelser decideret være tale om en krænkelse af immaterialretlige regler. Og sådanne krænkelser berettiger virksomheden, hvis betingelser er blevet kopieret, til en erstatning.
Juridisk fundament
Konkrete, individuelle og udførlige handelsbetingelser tilpasset til netop din virksomhed er en grundsten i enhver virksomheds juridiske fundament. Derfor anbefaler vi til alle typer af virksomheder at få udarbejdet sådanne, således at de potentielle risici ved standardskabeloner eller manglende betingelser kan undgås i tide.
Vi tilbyder skræddersyede løsninger, der er designet til at beskytte din virksomhed og sikre, at dine handelsbetingelser er specificeret individuelt til din virksomhed, klare og juridisk bindende.
Vi hjælper med at sikre, at din virksomhed er beskyttet mod juridiske såvel som forretningsmæssige risici og potentielle faldgruber
Kontakt os i dag for at få professionel hjælp til udarbejdelse af dine handelsbetingelser – eller for en snak om individuelt tilpassede handelsbetingelser, og hvad disse kan gøre for netop din virksomhed.
Læs mere om valg af betingelser.