Vi tilbyder specialiseret rådgivning inden for kunstig intelligens (AI) med fokus på AI-forordningen (EU AI Act). Vores juridiske viden sikrer, at virksomheder og organisationer kan navigere sikkert og effektivt gennem de komplekse regler og krav, der er fastlagt i AI-forordningen.
Baggrunden for AI Act er, at anvendelsen af AI-systemer sker i overensstemmelse med europæiske værdier og harmonerer med øvrig lovgivning. Forordningen fastsætter forskellige kriterier og forpligtelser, som alle parter involveret i AI – herunder udbydere, brugere, importører, distributører, producenter m.v. – skal overholde.
AI-forordningen pålægger alle aktører i værdikæderne i udviklingen og anvendelsen af AI, at AI-systemerne er sikre, pålidelige og respekterer grundlæggende rettigheder, herunder blandt andet retten til privatliv og ytringsfrihed. Den klassificerer AI-systemer efter risiko og fastsætter klare krav og forbud baseret på disse risikoniveauer. Formålet er, at AI anvendes ansvarligt, at der etableres gennemsigtighed i processer og fastsættes et ansvarsgrundlag for branchens aktører.
De krav, der stilles over for aktører og parter i AI-branchen er blandt andet, at systemerne skal udvikles og implementeres på en sikker og robust måde, at der er gennemsigtighed over for alle brugere, at der føres detaljeret dokumentation og at der foretages menneskelig overvågning og kontrol og meget mere.
Forordningen gælder for alle typer af virksomheder og organisationer i og uden for EU, når disse har et AI-system placeret på det europæiske marked eller systemet på anden vis indvirker på person i EU.
Vi tilpasser vores rådgivning til dine specifikke behov og sikrer, at din implementering af AI-teknologi overholder de juridiske og etiske retningslinjer. Uanset om det drejer sig om at sikre compliance, beskytte data eller optimere AI-løsninger, kan vi være din samarbejdspartner i at udnytte potentialet i kunstig intelligens inden for rammerne af AI-forordningen.
Kontakt os for at høre mere om de juridiske aspekter i anvendelse af AI i din virksomhed – og hvordan juridisk rådgivning på området kan beskytte din virksomhed og sørge for efterlevelse af AI-forordningen.