Hvis du står over for at skulle give en pengegave er det vigtigt, at der udarbejdes et gavebrev, der fastsætter rammerne omkring gaven. Det udgør nemlig en dokumentation til SKAT, således beskatning af gaven undgås. Et gavebrev er kun relevant hvis der er tale om større gaver.
Enhver kan modtage et gavebrev, men hvem der får gaven, har betydning for gaveafgiften. For gaver til børn er gaveafgiften 15 %, men der er en afgiftsfri grænse på 71.500 kr. (2023-niveau). Gaveafgiften skal således betales på det beløb, der overstiger denne grænse. Gaver mellem ægtefæller er derimod både afgifts- og skattefri. Gaveafgiften afhænger af modtageren, og varierer således på baggrund af dette.
I et veludformet gavebrev med hjælp fra en juridisk rådgiver sikres, at gavebrevet er i overensstemmelse med gavegivers ønsker og behov samt at de rette bestemmelser er tilstede. Der skal være en tydelig angivelse af det beløb, der gives, samt formålet med gaven. Desuden skal gavebrevet indeholde en præcis beskrivelse af hvad der skal ske i tilfælde af gavemodtagerens død.
Fordelene ved et korrekt udarbejdet gældsbrev er, at der således eksisterer dokumentation på at der er tale om en gave. De særlige bestemmelser fastlægges også, og det kan aftales at gaven skal være særeje, hvorved der ikke sker deling med gavemodtagers ægtefælle ved skilsmisse.
Det er også vigtigt at skelne mellem arveforskud og gave samt familielån. Arveforskud er en forudbetaling af arv, som reducerer den endelige arv, og betragtes som en del af den samlede arv. Gave er en økonomisk overførsel uden krav om tilbagebetaling, og er ikke nødvendigvis knyttet til arv. Gaver kan udløse gaveafgift, mens arveforskud indgår i beregningen af den endelige arv og afgift. Her kan det også være relevant med juridisk rådgivning for at vælge den rette model.
Man bør også have for øje, at det ikke er muligt at give både en gave og et arveforskud afgiftsfrit inden for samme år, hvis den samlede værdi af disse overskrider grænsen for afgiftsfri gaver.
Kontakt os for hjælp til udarbejdelse af et gavebrev eller for generel rådgivning om det familiejuridiske område.