Det er nervepirrerende at skulle starte en virksomhed – og med rette. Der er mange ting, man skal være opmærksom på, både lovmæssigt, men også praktisk. Opstarten indebærer at undersøge, om din forretningsidé er stærk og rentabel, hvordan du opretter og påbegynder driften af din egen virksomhed, og hvordan du effektivt driver den fremadrettet.
Vi tilbyder kompetente støtte til opstart af virksomhed og kan guide dig gennem hele processen fra A-Z for at hjælpe dig med at opnå en profitabel og velfungerende forretning. Vores kompetencer spænder over alle aspekter af opstart, herunder udvikling af forretningsplaner, valg af selskabsform, juridiske formaliteter, finansierings-, tilskuds- og støttemuligheder, markedsføringsstrategier- og lovgivning og meget mere. Uanset om du er i begyndelsen af din iværksætterrejse eller ønsker at optimere og udvide din eksisterende virksomhed, er kan vi tilbyde individuel og effektiv rådgivning og guidance, der passer til dine behov og mål, så du kan realisere din vision for din virksomhed og sikre en solid start og fremtidig vækst.
Men hvad bør man være opmærksom på?
1. Først og fremmest er det vigtigt fra start at afklare, om idéen og dermed eksistensgrundlaget er unik, og hvad der gør den konkurrencedygtig inden for det givne marked. Hvis man baserer sin virksomhed på AI eller skal anvende dette, skal man være opmærksom på AI-forordningen, som fastsætter en række krav til brug af AI som virksomhed. Vi tilbyder også rådgivning om AI / Kunstig intelligens for virksomheder.
2. Dernæst vælges den rette virksomhedsform. Valget mellem en enkeltmandsvirksomhed, et interessentskab eller et ApS indebærer forskellige krav og risici, herunder specifikke forpligtelser, man påtager sig. Virksomheden oprettes hos Erhvervsstyrelsen – og i forbindelse med eksempelvis et ApS skal der blandt andet være vedtægter for selskabet.
3. Hvis du allerede fra start påtænker at have ansatte, er det afgørende at have styr på det kontraktuelle grundlag for ansættelsen. I visse tilfælde er det nemlig lovpligtigt at have en ansættelseskontrakt. Husk, at du skal have en arbejdsskadeforsikring, når du har ansatte.
4. Det er nødvendigt at registrere din virksomhed for moms og sørge for at have styr på de skattemæssige forhold. Skattekravene kan variere afhængigt af virksomhedstype, derfor anbefaler vi, at du konsulterer en professionel under opstarten, eksempelvis en revisor.
5. Enhver nyopstartet bør oprette en forretningsplan indeholdende formål, markedsføring, strategi, budgetter, konkurrence m.v. Forretningsplanen er et grundlæggende styreværktøj, som skaber fundamentet for virksomheden.
6. Hvis du allerede fra start påtænker at have ansatte, er det afgørende at have styr på det kontraktuelle grundlag for ansættelsen. I visse tilfælde er det nemlig lovpligtigt at have en ansættelseskontrakt. Husk, at du skal have en arbejdsskadeforsikring, når du har ansatte.
7. Når du har ansatte, er det et lovkrav at have en arbejdsskadeforsikring, men du bør også overveje om der er andre forsikringer relevante for din virksomhed, eksempelvis erhvervs- og produktansvarsforsikring.
8. Det kan være nødvendigt at låne penge til opstarten. Mange virksomheder låner penge af venner og famille, via banken, ved investorer eller gennem de mange muligheder for finansiering, tilskud og støtte igennem EU-initiativer og programmer i Danmark.
9. Sørg for at have det juridiske fundament på plads. De mange lovkrav kan være uoverskuelige og komplekse, hvorfor det er yderst relevant at anvende en professionel rådgiver i denne forbindelse.
GDPR: Som virksomhed er man stort set altid omfattet af reglerne om databeskyttelse / persondata, idet behandling af personoplysninger i forbindelse med afsætning af varer til kunder, samarbejder med leverandører og andre, altid vil indebære at personoplysninger indsamles og behandles. Du kan blandt andet sikre, at din virksomhed efterlever reglerne ved at have implementeret en privatlivspolitik, databehandleraftale, intern datapolitik, fortegnelse m.v. Læs mere om GDPR-compliance.
Aftaler / kontrakter: For at sikre sin virksomhed skal man indgå forskellige typer af kontrakter, der beskytter et samhandelsforhold og selve virksomheden i tilfælde af tvister eller uoverensstemmelse. Kontrakterne fastlægger også rammerne for forholdet med kontraktsparten, hvorved der er klare spilleregler mellem parterne. På den måde får man de bedst mulige samarbejder. Der er mange typer af kontrakter, men de mest relevante er ejeraftalen (ved 2 eller flere ejere af et kapitalselskab), leverandøraftale, samarbejdsaftale, erhvervslejekontrakt m.v.
Juridiske betingelser: Handelsbetingelser og salgs- og leveringsbetingelser har til formål at regulere din virksomheds handel, salg og levering af varer og/eller tjenesteydelser. Betingelserne er således grundlaget for al handel i din virksomhed – og dermed også indtægt. Især handelsbetingelserne ved salg til forbrugere er afgørende for virksomhedens drift. Der gælder nemlig særlige regler for salg til forbrugere, og forbrugerbeskyttelsen er omfattende. Handelsbetingelserne agerer som aftalegrundlaget mellem dig og den anden part, og forbrugere har lovmæssigt krav på at blive sat ind i vilkårene og betingelserne for at handle med dig forinden købet foretages. Læs mere om valg af betingelser.
Markedsføring: Det er ligetil at begynde at markedsføre sig. Men man bør sætte sig grundigt ind i markedsføringslovens regler. På den måde undgår man bøder og dårlig omtale. Markedsføringsloven spænder bredt, og regulerer blandt andet handelspraksis over for forbrugere, herunder blandt andet spamforbuddet, vildende handlinger og udtalelser, og generelt reklamer over for modtagerne, herunder børn og unge. Den finder også anvendelse mellem erhvervsdrivende, eksempelvis ved brugen af forretningskendetegn. Læs mere om markedsføring.
Immaterielle rettigheder: Du bør overveje om din idé, opfindelse eller dine forretningskendetegn skal beskyttes mod kopiering fra konkurrenter, så du ikke mister konkurrencefordele. En beskyttelse kunne være af et varemærke eller af et design. Det vigtigste ved at have sikret sine rettigheder er navnlig at hindre, at andre kan kopiere og dermed snylte på dine rettigheder, hvorved de stjæler omsætning fra dig. Immaterielle rettigheder har også en forebyggende effekt ved at afskrække konkurrenter fra at snylte på din idé. Læs om immaterielle rettigheder.
Kontakt os i dag for professionel rådgivning til opstarten af din virksomhed – vi har i mange år succesfuldt hjulpet iværksættere med at etablere stærke forretninger.