Skjult reklame

Juridiske regler om skjult reklame

Skjult reklame er forbudt i Danmark. Ifølge markedsføringslovens § 6 skal virksomheder tydeligt oplyse, når der er tale om reklame. Jeg rådgiver om, hvordan du sikrer, at din virksomheds markedsføring og reklame lever op til reglerne og fremstår gennemsigtig for modtagerne.

Hvem har ansvaret

Det kan være uklart, hvem der bærer ansvaret ved overtrædelse af forbuddet mod skjult reklame. Lovgivningen fastslår dog, at det typisk er virksomheden, der har ansvaret, også selvom reklamen udføres af andre. Hvis en virksomhed indgår en aftale med en influencer eller en samarbejdspartner, skal virksomheden sikre, at indholdet tydeligt fremstår som reklame. En generel klausul i en kontrakt er ikke nok. Jeg rådgiver om, hvordan ansvaret kan håndteres i praksis, og hvordan klare influenceraftaler kan være med til at forebygge overtrædelser.

Typiske faldgruber ved skjult reklame

Mange virksomheder overtræder reglerne uden at være klar over det. De mest almindelige faldgruber er:

  • Manglende oplysning om, at et opslag er reklame
  • Brug af influencers uden tydelig markering af kommerciel hensigt
  • Reklamer på sociale medier, der ligner personlige anbefalinger
  • Generelle kontraktklausuler uden kontrol af indholdet
  • Vildledende eller uklare budskaber rettet mod forbrugere

Jeg hjælper med at identificere og forebygge disse problemer, så markedsføringen er i overensstemmelse med reglerne.

Skjult reklame og virksomhedens brand

Overtrædelse af reglerne kan føre til bøder, påbud fra forbrugerombudsmanden og skade på virksomhedens omdømme. Jeg tilbyder derfor et juridisk markedsføringstjek, hvor jeg gennemgår din virksomheds kommunikation og kampagner. Dermed får du sikkerhed for, at markedsføringen lever op til reglerne og styrker brandet i stedet for at skade det.

Få juridisk vejledning

Det kan være svært at navigere i regler, praksis og vejledninger. Jeg hjælper med at udarbejde klare retningslinjer og sikre, at samarbejder og kampagner altid overholder lovgivningen. Har du brug for juridisk sparring om skjult reklame eller virksomhedens markedsføring og reklame, er du velkommen til at kontakte mig.

Kontakt

Mangler du hjælp?

Kontakt mig i kontaktformularen eller direkte:

Kategorier

Close
Close