Vi hjælper med at navigere i og opsætte virksomhedens markedsføring og reklame – med udgangspunkt i de markedsføringsretlige regler.
Når virksomheder markedsfører sig omfattes de af markedsføringslovens regler om adfærd over for både forbrugere og andre virksomheder. Formålet er at sikre gode forbrugerforhold og fremme effektiv konkurrence mellem virksomheder.
Loven regulerer blandt andet handelspraksis over for forbrugere, herunder blandt andet spamforbuddet, vildende handlinger og udtalelser, og generelt reklamer over for modtagerne, herunder børn og unge. Den finder også anvendelse mellem erhvervsdrivende, eksempelvis ved brugen af forretningskendetegn.
Hvis man ikke overholder markedsføringslovens regler kan virksomheden stå over for dyre retssager, dårlig omtale og skade på renomme og endda bødeforlæg og påbud fra Forbrugerombudsmanden. Derfor er overholdelsen af reglerne er afgørende for enhver virksomhed.
Ifølge markedsføringslovens § 6, stk. 4 skal erhvervsdrivende klart oplyse den kommercielle hensigt med enhver form for handelspraksis, herunder reklame. Dette er særligt vigtigt at have for øje når virksomheden reklamerer på sociale medier og generelt online. Herudover bør virksomheder være skarpe i deres oplysninger om et givent produkt, da det at skabe en vildfarelse om egenskaber, som et produkt ikke har, er at betragte som en vildledende handling.
Markedsføring betragtes også som vildledende, hvis markedsføringens art og indhold gør det vanskeligt for forbrugeren at forstå. Det er særligt i forbindelse med bindingsperioder eller købets betingelser, at den erhvervsdrivende bør være opmærksom på markedsføringens indhold.
Virksomheder bør også være opmærksom på reglerne om skjult reklame, eksempelvis i forbindelse med brug af influencere og kendte personer i deres markedsføring og reklame.
Det kan være svært at navigere i markedsføringslovens regler, den til loven knyttet praksis og Forbrugerombudsmandens vejledninger.
Vi har en bred erfaring med at rådgive virksomheder om deres markedsføring og sikre, at de lever op til reglerne og samtidig beskytter deres brand og opnår kundetilfredshed igennem deres reklamer.
Med vores rådgivningen inden for markedsføringsreglerne kan du være sikker på, at din virksomhed står bedst muligt, når i markedsfører jer.
Kontakt os i dag for at få professionel hjælp til de juridiske aspekter i virksomhedens markedsføring og reklame.