Vi tilbyder at hjælpe virksomheder med at udarbejde deres egne personalehåndbøger – også kaldet en medarbejderhåndbog. En veludformet personalehåndbog kan være fundamentet for en effektiv HR-praksis, efterlevelse af GDPR (sammen med en intern datapolitik og en privatlivspolitik) og en god og gennemsigtig kultur blandt medarbejdere. Vi udarbejder skræddersyede håndbøger, der afspejler virksomhedens værdier, normer og overholder gældende lovgivning om arbejdsforhold og databeskyttelse.
Personalehåndbogen er et godt supplement til ansættelseskontrakterne. Håndbogen sikrer, at medarbejdere er fuldt ud informerede om virksomhedens forhold, og hvad der gælder for adfærd på arbejdspladsen. Yderligere er personalehåndbogen bindende i ansættelsesforholdet mellem arbejdsgiver og medarbejder. Derfor bør der være en skarp synergi mellem håndbogen og kontrakterne.
Der er intet lovkrav om en personalehåndbog, og der er derfor ej heller indholdsmæssige krav. En personalehåndbog bør dog som minimum indeholde en beskrivelse af virksomheden, ansættelsespolitikker, arbejdstider og fravær, lønpolitikker, regler om adfærd og arbejdsmiljø, sundhed og sikkerhed, fortrolighed, konflikter og klage samt regler om ændringer af håndbogen. Når der sker ændringer af indholdet i personalehåndbogen skal altid virksomhedens medarbejdere altid underettes herom.
Kontakt os for hjælp til udarbejdelse af en veludformet personalehåndbog, der bidrager til at forebygge problemer og fremmer et positivt arbejdsmiljø.