Ejeraftale

En ejeraftale, som også benævnes som en anpartshaveroverenskomst eller en aktionæroverenskomst, er en aftale mellem selskabets ejere, når der er mere end én ejer. Denne aftale fastlægger rammerne og vilkårene mellem parterne i ejerskabet af et kapitalselskab (ApS eller A/S).

Ejeraftalen regulerer blandt andet, hvad der skal ske ved uenigheder mellem ejerne og hvordan sådanne konflikter kan løses.

Det kan være fristende, at undgå udgiften til en ejeraftale i virksomhedens tidlige stadie – men det er netop her, hvor ejerne er på god fod, at det er afgørende at blive enige om det fælles ejerskab. En ejeraftale kan blandt andet regulere følgende:

  • Den daglige ledelse
  • Håndtering af uoverensstemmelse
  • Ejernes indbyrdes forpligtelser og kompetencer
  • Regler om beslutninger
  • Udbytteregler
  • Forkøbsret
  • Klausuler, for eksempel dead-lock, konkurrenceklausul m.v.

Vi hjælper med at udarbejde ejeraftalen med udgangspunkt i jeres ønsker og behov, og rådgiver om hvilke vilkår og klausuler, der er hensigtsmæssige for jeres virksomhed, og hvordan I opnår den bedst mulige beskyttelse af virksomheden og jeres indbyrdes forhold.

Gennem en ejeraftale etableres procedurerne for at håndtere fremtidige uenigheder eller konflikter. Dette sikrer et stærkt grundlag for et harmonisk og effektivt samarbejde i virksomheden.

Aftalen kan således forebygge potentielle konflikter ved at skabe gennemsigtighed omkring ejerskabet og fastsætte klare bestemmelser for dets håndtering.

På den måde kan I sikre jeres virksomheds levedygtighed i fremtiden – og sikre, at jeres individuelle ønsker som ejere bliver mødt. Hvis virksomheden senere skal sælges eller en andel af andelene eller anparterne skal afhændes, bliver man ofte mødt med et krav fra en køber eller investor om at der skal foreligge en ejeraftale. Ved udarbejdelse af en sådan står man derfor stærkere – også i en salgssituation.

Med vores skræddersyede ejeraftale og rådgivning kan du være sikker på, at din virksomhed er godt rustet i virksomhedens drift og sikret i tilfælde af uoverensstemmelse.

Kontakt os i dag for at få professionel hjælp til udarbejdelse af din ejeraftale. 

Andre ydelser

Kategorier

Følg

Søg

Search
Luk
Luk