En erhvervslejekontrakt fastsætter vilkårene mellem udlejer og lejer af et erhvervslejemål. Vi hjælper både med at udarbejde en individuelt tilpasset erhvervslejekontrakt til udlejere, men vi kan også hjælpe lejere med gennemlæsning, afklaring af forhold og forhandling med udlejer forinden kontrakten indgås. Vores erhvervslejekontrakt kan tilpasses til alt fra ikke-erhvervsbeskyttede, beskyttede til etablissementslejemål.
En erhvervslejekontrakt er en aftale om leje af lokaler til erhvervsbrug, som omfatter alt andet end beboelse. Erhvervslejekontraktens lejemåle er ofte kontorlokaler, butikslokaler, produktionslokaler m.v.
Erhvervslejekontrakter er underlagt erhvervslejelovens bestemmelser om blandt andet lejens størrelse, tillægsudgifter, markedslejeregulering og opsigelsesvilkår. Selvom erhvervslejeloven fastsætter de grundlæggende reglet for lejet, kan lejer og udlejer i de fleste tilfælde aftale andre vilkår, der afviger fra lovens udgangspunkt.
Som udlejer er det vigtigt at have en erhvervslejekontrakt specifikt tilpasset lejemålet og udlejerens ønsker, idet alle erhvervslejelovens regler gælder, hvis der ikke er udarbejdet en erhvervslejekontrakt. Erhvervslejeloven er som udgangspunkt lejerbeskyttende, hvilket kan være uhensigtsmæssigt for udlejer. Mange af erhvervslejelovens regler er fravigelige, og gennem konkret juridisk bistand kan udlejer opnå den bedst mulige beskyttelse i lejeforholdet.
Som lejer kan det være vanskeligt at gennemskue en kompleks erhvervslejekontrakt. Vi kan hjælpe med at skabe klarhed omkring vilkårene i kontrakten, og hvilke virkninger disse kan have over for jer som lejer. Igennem denne rådgivning kan lejeren stå stærkere i en forhandlingssituation og samtidig sikre sig de bedst mulige forhold og vilkår for lejeforholdet – så der ikke opstår ubehagelige overraskelser undervejs.
Trods at lovgivningen ikke stiller krav om at der indgås en erhvervslejekontrakt, er det vores klare anbefaling at man aldrig indgår i et lejeforhold uden en sådan. Kontrakten skaber klarhed og etablerer spillereglerne for lejeforholdet, hvilket reducerer risikoen for misforståelser og uoverensstemmelser mellem udlejer og lejer.
Kontakt os i dag for bistand til udarbejdelse af en tilpasset erhvervslejekontrakt eller for rådgivning som lejer i forbindelse med en foranstående indgåelse af en erhvervslejekontrakt.