Agentaftale

En agentaftale (også kaldet en handelsagentaftale eller agenturaftale) er en aftale mellem en virksomhed og en agent (virksomhed eller privatperson), som giver agenten tilladelse til at sælge virksomhedens produkter eller tjenester inden for et specifikt område.

Ligesom en konsulentaftale er det afgørende, at agentaftalen ikke betragtes som et lønmodtagerforhold, således at I som virksomhed ikke får arbejdsgiverforpligtelser i forbindelse med agentforholdet. Aftalen bør derfor alene beskrive samarbejdet og rettigheder og forpligtelser som blandt andet definerer, at agenten er selvstændig erhvervsdrivende, og at denne handler selvstændigt med egen risiko. Vilkår i agentaftalen om agentens eksklusivitet er et af de væsentlige elementer, som du skal have defineret klart og tydeligt. Også strukturen af provisionen er vigtig for et effektiv samarbejde.

En handelsagent er ansvarlig for at facilitere salget mellem producent og slutbruger. Normalt opererer agenten i producentens navn og på producentens vegne, hvilket betyder, at agenten ikke fastsætter priser og betingelser, da producenten skal godkende salget.

Det er endvidere essentielt at have handelsagentloven in mente. I loven er der bestemmelser om agentens krav på godtgørelse ved agentaftalens ophør. Husk, at handelsagentloven er ufravigelig over for agenten. Uden konkret rådgivning og viden herom, kan virksomheden i stedet for øget omsætning gennem agenten stå med et økonomisk krav.

Er du i tvivl om hvorvidt en agentaftale er den rigtige aftale for dig? Der findes andre typer af distributionsaftaler, herunder forhandleraftale og franchisekontrakt.

Kontakt os i dag for bistand til udarbejdelse af en stærk agentaftale, der kan skabe vækst og meromsætning i din virksomhed.

Andre ydelser

Kategorier

Følg

Søg

Search
Luk
Luk