Familiejura Archives - Skafsgaard Law https://skafsgaardlaw.dk/products_cate/familiejura/ Personlig juridisk rådgivning Sun, 11 Aug 2024 08:39:01 +0000 da-DK hourly 1 https://wordpress.org/?v=6.7 https://skafsgaardlaw.dk/wp-content/uploads/2024/08/favicon.png Familiejura Archives - Skafsgaard Law https://skafsgaardlaw.dk/products_cate/familiejura/ 32 32 Ægtepagt og klausuler https://skafsgaardlaw.dk/ydelser/aegtepagt-og-klausuler/ https://skafsgaardlaw.dk/ydelser/aegtepagt-og-klausuler/#respond Wed, 17 Jul 2024 21:07:24 +0000 https://skafsgaardlaw.dk/?post_type=law_product&p=8510 Vi tilbyder professionel rådgivning og udarbejdelse af ægtepagter, skræddersyet til jeres specifikke behov og situation. Ægtepagter er vigtige dokumenter, der kan regulere økonomiske forhold mellem ægtefæller både under ægteskabet og i tilfælde af separation eller skilsmisse. En ægtepagt sikrer, at ægtefællernes økonomiske forhold fastlægges gennem en indbyrdes aftale. Heri aftales, hvad der skal ske med […]

The post Ægtepagt og klausuler appeared first on Skafsgaard Law.

]]>
Vi tilbyder professionel rådgivning og udarbejdelse af ægtepagter, skræddersyet til jeres specifikke behov og situation. Ægtepagter er vigtige dokumenter, der kan regulere økonomiske forhold mellem ægtefæller både under ægteskabet og i tilfælde af separation eller skilsmisse. En ægtepagt sikrer, at ægtefællernes økonomiske forhold fastlægges gennem en indbyrdes aftale. Heri aftales, hvad der skal ske med formue, aktiver og eventuelt pension i tilfælde af skilsmisse, separation eller død. Ægtepagter findes i mange forskellige typer.

Ægtepagter skaber klarhed og sikkerhed om økonomiske forhold, og dermed er dokumentet også konfliktforebyggende. Ægtepagten kan også sikre, at bestemte aktiver holdes uden for fællesboet, og at formuefordelingen sker i overensstemmelse med ægtefællernes ønsker.

Ved ægteskab bliver alt, hvad I ejer og alt, hvad I erhverver under ægteskabet automatisk til delingsformue. Det gælder uanset om værdierne kommer fra løn, værdistigninger, afkast eller gevinster – alt indgår i delingsformuen, medmindre der er oprettet en ægtepagt. Delingsformue betyder, at alt skal deles ligeligt ved skilsmisse, separation eller død. En ægtepagt kan derfor være med til at undgå problemer og uenigheder om fordeling af aktiver og gældsforpligtelser ved en eventuel skilsmisse, separation eller død. Med en ægtepagt kan I selv bestemme, hvordan jeres værdier skal fordeles, og I kan også fastsætte specifikke beløb eller aktiver, der skal holdes uden for delingen. Dette giver jer mulighed for at undgå konflikt og sikre en mere smidig proces, hvis I en dag vælger at gå hver til sit.

Man bør altid få udarbejdet en ægtepagt hvis enten du eller din ægtefælle har børn fra tidligere ægteskaber, også kaldet særbørn, hvis begge eller en af jer har en virksomhed, hvis der er betydelig forskel i størrelsen af jeres formue og aktiver, hvis den ene af jer har betydelig gæld m.v. Juridisk rådgivning sikrer, at I står bedst muligt, og at jeres interesser er beskyttede under og eventuelt efter ægteskabet.

Der findes mange forskellige typer af ægtepagter med specifikke klausuler, og det er derfor muligt at skræddersy en individuel ægtepagt, der opfylder ethvert ønske for det juridiske fundament i et ægteskab.

Ægtepagter forekommer blandt andet i disse versioner:

Fuldstændig særeje

  • Bestemmelser om, hvilke aktiver der skal være særeje og derfor ikke deles ved en eventuel separation skilsmisse eller død.

Fælleseje

  • Bestemmelser om, hvilke aktiver der skal indgå i fællesejet og deles ved separation eller skilsmisse.

Betinget særeje

  • Klausuler der bestemmer, at aktiver skal være særeje under bestemte betingelser, f.eks. ved skilsmisse, men fælleseje ved død.

Tredjemandsbestemt særeje

  • Særeje oprettet af en part uden for ægteskabet; en tredjepart.

Kombinationssæreje – Delvist særeje

  • En kombination og fuldstændigt særeje og fuldstændigt fælleseje, hvor bestemt aktiver holdes uden for fællesejet og andre indgår.

Kombinationssæreje – Skilsmissesæreje og fuldstændigt særeje ved død

  • Aktiver er særeje i tilfælde af skilsmisse, men bliver til fælleseje ved den ene ægtefælles død, hvilket kan påvirke arv og fordeling af aktiver.

Pensionsdeling

  • Bestemmelser om ægtefællernes pensionsordninger og hvordann fordelingen skal være i tilfælde af separation eller skilsmisse.

Ægtepagter skal tinglyses for at være gyldige. Det koster en tinglysningsafgift på kr. 1.850 til Tinglysningsretten.

Læs også om ophævelse af ægtepagt, hvis I allerede har en ægtepagt og ønske at aflyse eller ændre denne.

Vi rådgiver jer grundigt om de forskellige muligheder og konsekvenser ved at vælge bestemte ægtepagter og klausuler. Vi sørger for, at jeres ægtepagt lever op til lovgivningen, beskytter jeres indbyrdes og individuelle forhold og reflekterer jeres ønsker og behov. Med vores hjælp kan I være sikre på, at jeres ægtepagt er juridisk holdbar og beskytter jeres økonomiske interesser.

Kontakt os i dag for en uforpligtende samtale om, hvordan vi kan hjælpe jer med at udarbejde en ægtepagt, der passer præcis til jeres situation og ønsker.

The post Ægtepagt og klausuler appeared first on Skafsgaard Law.

]]>
https://skafsgaardlaw.dk/ydelser/aegtepagt-og-klausuler/feed/ 0
Ægtepagt med fuldstændig særeje https://skafsgaardlaw.dk/ydelser/aegtepagt-med-fuldstaendigt-saereje/ https://skafsgaardlaw.dk/ydelser/aegtepagt-med-fuldstaendigt-saereje/#respond Wed, 17 Jul 2024 21:06:33 +0000 https://skafsgaardlaw.dk/?post_type=law_product&p=8508 En ægtepagt sikrer, at ægtefællernes økonomiske forhold fastlægges gennem en indbyrdes aftale. Heri aftales, hvad der skal ske med formue, aktiver og eventuelt pension i tilfælde af skilsmisse, separation eller død. Ægtepagter findes i mange forskellige typer, herunder ægtepagt med fuldstændig særeje. Det lovens udgangspunkt, at formue og aktiver deles ligeligt ved skilsmisse, separation eller […]

The post Ægtepagt med fuldstændig særeje appeared first on Skafsgaard Law.

]]>
En ægtepagt sikrer, at ægtefællernes økonomiske forhold fastlægges gennem en indbyrdes aftale. Heri aftales, hvad der skal ske med formue, aktiver og eventuelt pension i tilfælde af skilsmisse, separation eller død. Ægtepagter findes i mange forskellige typer, herunder ægtepagt med fuldstændig særeje. Det lovens udgangspunkt, at formue og aktiver deles ligeligt ved skilsmisse, separation eller død. Der findes dog en række muligheder for at aftale andet, i form af forskellige typer af ægtepagter og klausuler.

Ved at oprette en ægtepagt med fuldstændig særeje kan ægtefællerne vælge ikke at dele formue og aktiver ved skilsmisse eller separation. Det er dog også muligt at fastsætte at specifikke aktiver eller en andel af en formue alligevel skal deles, men fastholde ikke at dele det resterende.

Når man som ægtefæller indgår en ægtepagt med fuldstændig særeje bliver deres individuelle økonomier opdelt og dermed personlige. På den måde er ægtefællerne således ikke ansvarlige for hinandens gæld og økonomi. Ulempen herved er dog at fællesudgifter ikke kan deles. Forinden man indgår fuldstændig særeje skal man være bevidst om, at der kan være risiko for at en ægtefælle ved skilsmisse eller separation skal betale ægtefællebidrag til den anden.

Ved dødsfald går den afdøde ægtefælles formue videre til deres arvinger i henhold til arveloven eller et eventuelt testamente, uden at den efterladte ægtefælle får del i formuen, medmindre andet er specificeret. En ægtepagt med fuldstændigt særeje kan være særligt fordelagtig i situationer, hvor den ene ægtefælle har stor gæld, ejer en virksomhed, eller har børn fra tidligere forhold (særbørn), som man ønsker skal arve udelukkende fra den biologiske forælder.

Hvis den ene eller begge ægtefæller har særbørn og ønsker, at børnene udelukkende arver fra den biologiske forælder, bør der vælges en ægtepagt om fuldstændigt særeje samt eventuel foretagelse af et arveafkald fra begge ægtefæller.

Når man får udarbejdet en ægtepagt med løsningen fuldstændig særeje kan der i udgangspunktet vælges mellem at al formue omfattes, alt før indgåelse er ægteskabet er omfattes eller at specifik formue eller aktiver omfattes.

Det familiejuridiske område regulerer dog ikke forhold ved død, hvorfor vi anbefaler også at få udarbejdet et testamente. Ved et testamente kan bestemmes yderligere om formue og aktiver ved død.

Kontakt os i dag for en uforpligtende samtale om, hvordan vi kan hjælpe jer med at udarbejde en ægtepagt, der passer præcis til jeres situation og ønsker.

The post Ægtepagt med fuldstændig særeje appeared first on Skafsgaard Law.

]]>
https://skafsgaardlaw.dk/ydelser/aegtepagt-med-fuldstaendigt-saereje/feed/ 0
Ægtepagt med kombinationssæreje https://skafsgaardlaw.dk/ydelser/aegtepagt-med-kombinationssaereje/ https://skafsgaardlaw.dk/ydelser/aegtepagt-med-kombinationssaereje/#respond Wed, 17 Jul 2024 21:05:11 +0000 https://skafsgaardlaw.dk/?post_type=law_product&p=8506 En ægtepagt sikrer, at ægtefællernes økonomiske forhold fastlægges gennem en indbyrdes aftale. Heri aftales, hvad der skal ske med formue, aktiver og eventuelt pension i tilfælde af skilsmisse, separation eller død. Ægtepagter findes i mange forskellige typer, herunder ægtepagt med kombinationssæreje. Kombinationssærejet betyder, at fuldstændigt særeje og skilsmissesæreje kombineres i bestemmelserne i ægtepagten. Kombinationssæreje indebærer, […]

The post Ægtepagt med kombinationssæreje appeared first on Skafsgaard Law.

]]>
En ægtepagt sikrer, at ægtefællernes økonomiske forhold fastlægges gennem en indbyrdes aftale. Heri aftales, hvad der skal ske med formue, aktiver og eventuelt pension i tilfælde af skilsmisse, separation eller død. Ægtepagter findes i mange forskellige typer, herunder ægtepagt med kombinationssæreje.

Kombinationssærejet betyder, at fuldstændigt særeje og skilsmissesæreje kombineres i bestemmelserne i ægtepagten. Kombinationssæreje indebærer, at ægtefæller ikke deler deres aktiver og passiver ved separation eller skilsmisse. Ved den enes eller begges død bliver den enes eller begges formue dog delingsformue. Ved kombinationssæreje bliver den længstlevendes formue fuldstændigt særeje. Kombinationssærejet kan ved den enes eller begges død bruges til at sikre enten den overlevende ægtefælle, egne livsarvinger eller en bestemt livsarving.

En ægtepagt udarbejdet med kombinationssæreje etablerer de mest fordelagtige forhold for den ægtefælle, der overlever, hvis den anden skulle gå bort.

Vi anbefaler særligt en ægtepagt med kombinationssæreje til hvis den ene ægtefælle har (væsentlig) gæld. Når denne ægtefælle dør, vil den overlevendes formue og aktiver ikke bruges til at dække gælden.

Kombinationssærejet har dog enkelte ulemper. Konstruktionen kombinerer elementer af både særeje og fælleseje, hvilket kan give anledning til forvirring og misforståelser mellem ægtefællerne, især i takt med at deres økonomiske forhold ændrer sig. Derudover kan kombinationssæreje muligvis føre til konflikter mellem ægtefællerne, hvis de ikke er enige om, hvordan deres formue og aktiver skal fordeles eller håndteres.

Udover at man som ægtefæller har en specifik idé om hvordan man ønsker til formueforholdene under ægteskabet, ved skilsmisse eller separation, kan det være udfordrende at få et klart overblik over de mange muligheder inden for familiejuraen. Dette skyldes især, at der findes flere typer af ægtepagter og mange forskellige klausuler, der kan anvendes.

Ægtepagter skal tinglyses for at være gyldige. Det koster en tinglysningsafgift på kr. 1.850 til Tinglysningsretten.

Vi vejleder og hjælper jer gerne til de helt rette juridisk forhold omkring ægteskabet og udarbejdelse af ægtepagt. Kontakt os i dag for en samtale om hvilken ægtepagt, der passer til jeres behov. Hvis I har besluttet jer, kontakt os endelig for udarbejdelse af en ægtepagt med kombinationssæreje.

The post Ægtepagt med kombinationssæreje appeared first on Skafsgaard Law.

]]>
https://skafsgaardlaw.dk/ydelser/aegtepagt-med-kombinationssaereje/feed/ 0
Ægtepagt med pensionsdeling https://skafsgaardlaw.dk/ydelser/aegtepagt-om-pensionsdeling/ https://skafsgaardlaw.dk/ydelser/aegtepagt-om-pensionsdeling/#respond Wed, 17 Jul 2024 21:04:06 +0000 https://skafsgaardlaw.dk/?post_type=law_product&p=8504 En ægtepagt sikrer, at ægtefællernes økonomiske forhold fastlægges gennem en indbyrdes aftale. Heri aftales, hvad der skal ske med formue, aktiver og eventuelt pension i tilfælde af skilsmisse, separation eller død. Ægtepagter findes i mange forskellige typer, herunder ægtepagt med pensionsdeling. Det er udgangspunktet, at pensionsopsparingen er personlig og tilhører dermed hver ægtefælle for sig. […]

The post Ægtepagt med pensionsdeling appeared first on Skafsgaard Law.

]]>
En ægtepagt sikrer, at ægtefællernes økonomiske forhold fastlægges gennem en indbyrdes aftale. Heri aftales, hvad der skal ske med formue, aktiver og eventuelt pension i tilfælde af skilsmisse, separation eller død. Ægtepagter findes i mange forskellige typer, herunder ægtepagt med pensionsdeling.

Det er udgangspunktet, at pensionsopsparingen er personlig og tilhører dermed hver ægtefælle for sig. En ægtepagt om deling af pensioner har til formål at ægtefællernes pensioner bliver delt ved skilsmisse eller separation. På denne måde sikres økonomisk lighed i ægteskabet i tilfælde af skilsmisse eller separation.

Ikke alle pensioner kan deles ved indgåelse af en ægtepagt med pensionsdeling. Livsrente-, rente- og tjenestemandspensioner kan ikke aftales delt i tilfælde af skilsmisse. Det kan dog være muligt indirekte at dele sådanne pensioner ved modregning helt eller delvist gennem en såkaldt overskudsdeling af pensioner.

Det er det mest almindelige, at en ægtepagt med pensionsdeling regulerer delingen af kapital- og ratepensioner. Det kan eksempelvis aftales i ægtepagten, at disse bliver fælleseje ved separation eller skilsmisse. I tilfælde af at en ægtefælle har en rentepension, kan overskudsdeling vælges som model i ægtepagten, hvorved rentepensionen ikke deles, men medregnes i den samlede værdi ved opgørelsen ved skilsmisse eller separation.

Herudover er det også muligt at aftale at der kun skal ske deling af specifikke pensioner. Denne løsning er relevant i tilfælde af at en af ægtefællerne har oprettet en pensionsordning til begge.

Der er en række forhold, der er relevante at have i betragting inden man vælger en konkret ægtepagt. Læs mere om de forskellige muligheder for ægtepagter og klausuler.

Ægtepagter skal tinglyses for være gyldige. Det koster en tinglysningsafgift på kr. 1.850 hos Tinglysningsretten.

Kontakt os i dag for en uforpligtende samtale om, hvordan vi kan hjælpe jer med at udarbejde en ægtepagt, der passer præcis til jeres situation og ønsker.

The post Ægtepagt med pensionsdeling appeared first on Skafsgaard Law.

]]>
https://skafsgaardlaw.dk/ydelser/aegtepagt-om-pensionsdeling/feed/ 0
Ophævelse af ægtepagt https://skafsgaardlaw.dk/ydelser/ophaevelse-af-aegtepagt/ https://skafsgaardlaw.dk/ydelser/ophaevelse-af-aegtepagt/#respond Wed, 17 Jul 2024 21:03:34 +0000 https://skafsgaardlaw.dk/?post_type=law_product&p=8502 Når der allerede eksisterer en tinglyst ægtepagt mellem ægtefæller, og man ønsker denne slettet, kræver det en særlige proces gennem Tinglysningsretten – og dette tilbyder vi at assistere jer med. Ægtepagter kan ikke annulleres på samme måde som mange andre juridiske dokumenter. For at ophæve en ægtepagt skal der oprettes en ophævelsesægtepagt, som underskrives af […]

The post Ophævelse af ægtepagt appeared first on Skafsgaard Law.

]]>
Når der allerede eksisterer en tinglyst ægtepagt mellem ægtefæller, og man ønsker denne slettet, kræver det en særlige proces gennem Tinglysningsretten – og dette tilbyder vi at assistere jer med.

Ægtepagter kan ikke annulleres på samme måde som mange andre juridiske dokumenter. For at ophæve en ægtepagt skal der oprettes en ophævelsesægtepagt, som underskrives af begge ægtefæller. Der skal således ske en substitution mellem den gamle ægtepagt og den nye. Dette er dog alene muligt, såfremt begge ægtefæller ønsker at ophæve ægtepagten; enighedskriteriet.

Virkningen af en ophævelse er, at ægtefællerne returnerer til det retlige udgangspunkt i et ægteskab; formuefællesskabet, hvorved alt skal deles ligeligt ved skilsmisse, separation og død. Det er muligt at ophæve enhver tidligere oprettet ægtepagt, herunder blandt andet ægtepagt om fuldstændig særeje, om skilsmissesæreje, kombinationssæreje eller en helt tredje konstruktion. Der findes også ægtepagter, som ikke kan ændres. Det kan derfor være afgørende, at få juridisk bistand i forbindelse med dette. Læs mere om ægtepagter og klausuler.

Ved ønske om at ophæve eller afvikle særejet, har I tre forskellige muligheder:

Den første mulighed udgør en fuldstændig afvikling straks, hvor der sker et valg af 95 %. Det tidligere særeje slettes med det samme, hvilket betyder, at særejet ophører fra den dato, hvor tinglysning af ophævelsesægtepagten sker.

Den anden mulighed er aftrapningsmodel, hvor særejet ikke afvikles straks. Dette sker gradvist med en fastsat procentsats hvert året, indtil det tidspunkt, hvor ægtefællernes enkelte formuer i sin helhed er fælleseje. Den procentmæssige afvikling fastsættes mellem ægtefællerne.

Den tredje mulighed er en tidsbegrænset model, hvor ægtefællerne fastsætter en dato i fremtiden, og på denne specifikke dato sker der endeligt ophør, hvorefter ægtefællerne overgår til fælleseje.

Det kan være vanskeligt at navigere i den helt rigtige løsning i jeres ægteskab og ud fra de konkrete formueforhold. Det kan derfor være godt givet ud, at have en juridisk rådgiver med i processen.

Kontakt os i dag for at høre mere om processen for ophævelse af en ægtepagt – vi rådgiver bredt inden for det familiejuridiske område.

The post Ophævelse af ægtepagt appeared first on Skafsgaard Law.

]]>
https://skafsgaardlaw.dk/ydelser/ophaevelse-af-aegtepagt/feed/ 0
Familielån https://skafsgaardlaw.dk/ydelser/familielaan/ https://skafsgaardlaw.dk/ydelser/familielaan/#respond Wed, 17 Jul 2024 21:01:07 +0000 https://skafsgaardlaw.dk/?post_type=law_product&p=8500 Et familielån – et gældsbrev – er et dokument, der beskriver en låneaftale mellem en långiver og en låntager. Dokumentet specificerer lånets størrelse, rentevilkår, tilbagebetalingsdato samt andre relevante betingelser for at sikre overholdelsen af aftalen. Familien har adgang til at fastsætte specifikke vilkår i lånedokumentet, ud fra den konkrete situation og ønsker. Gældsbrevet kan anvendes […]

The post Familielån appeared first on Skafsgaard Law.

]]>
Et familielån – et gældsbrev – er et dokument, der beskriver en låneaftale mellem en långiver og en låntager. Dokumentet specificerer lånets størrelse, rentevilkår, tilbagebetalingsdato samt andre relevante betingelser for at sikre overholdelsen af aftalen. Familien har adgang til at fastsætte specifikke vilkår i lånedokumentet, ud fra den konkrete situation og ønsker.

Gældsbrevet kan anvendes både i erhvervslivet og privat, hvilket regulerer dokumentets indhold. Hvis gældsbrevet er til privat brug, kan det have en anderledes struktur sammenlignet med et erhvervsmæssigt gældsbrev. For eksempel er gældsbreve og familielån blandt venner og familie ofte mere fleksible og kan have lavere eller ingen rente, da de ofte er baseret på tillid snarere end strenge finansielle betingelser.

Der findes lovgivning, der regulerer låneforhold, nemlig gældsbrevsloven, som fastsætter to hovedtyper af gældsbreve: omsætningsgældsbreve og simple gældsbreve. Forskellen mellem de to typer afhænger af, hvordan lånet er formuleret. Et gældsbrev klassificeres som et omsætningsgældsbrev, hvis det angiver, at debitor skal betale en bestemt person eller for en ordre, eller hvis det skal betales til den person, der råder over brevet. Desuden vil et gældsbrev også blive betragtet som et omsætningsgældsbrev, hvis det specifikt angiver, at det er det. Hvis gældsbrevet ikke passer ind i disse kategorier, udgør det i stedet et simpelt gældsbrev.

Som nævnt er et familielån ofte rentefrit – og uden specifikt aftalt afdragsordning. Vi anbefaler i et sådant tilfælde, at gældsbrevet udformes som et såkaldt anfordringslån. Af et anfordringslån fremgår ikke specifikke betingelser for, hvordan afviklingen af gælden skal ske. I stedet betyder det, at långiver har ret til at kræve tilbagebetaling af lånet med kort varsel.

Der er væsentlig risiko forbundet med ikke at udforme et gældsbrev om familielån, da SKAT kan betragte lånet som en gave. En gave udløser gaveafgift eller beskatning som indkomstskat. Læs også om forskellen mellem familielån og gave over for arveforskud her.

Yderligere er der også arvemæssige overvejelser, som er relevante i forbindelse med indgåelsen af et familielån. Man bør oprette et testamente, hvorved den, der låner, arver minimum gældsbeløbet indeholdt i familielånet.

Der er mange faktorer, som man bør have for øje forinden oprettelse af et familielån. Det kan derfor være en god idé at anvende juridisk rådgivning med henblik på at finde den bedste løsning for familien.

Kontakt os for assistance til udarbejdelse af et familielån og rådgivning på de relaterede områder, som man bør have in mente i processen.

The post Familielån appeared first on Skafsgaard Law.

]]>
https://skafsgaardlaw.dk/ydelser/familielaan/feed/ 0
Gaver https://skafsgaardlaw.dk/ydelser/gaver/ https://skafsgaardlaw.dk/ydelser/gaver/#respond Wed, 17 Jul 2024 21:00:39 +0000 https://skafsgaardlaw.dk/?post_type=law_product&p=8498 Hvis du står over for at skulle give en pengegave er det vigtigt, at der udarbejdes et gavebrev, der fastsætter rammerne omkring gaven. Det udgør nemlig en dokumentation til SKAT, således beskatning af gaven undgås. Et gavebrev er kun relevant hvis der er tale om større gaver. Enhver kan modtage et gavebrev, men hvem der […]

The post Gaver appeared first on Skafsgaard Law.

]]>
Hvis du står over for at skulle give en pengegave er det vigtigt, at der udarbejdes et gavebrev, der fastsætter rammerne omkring gaven. Det udgør nemlig en dokumentation til SKAT, således beskatning af gaven undgås. Et gavebrev er kun relevant hvis der er tale om større gaver.

Enhver kan modtage et gavebrev, men hvem der får gaven, har betydning for gaveafgiften. For gaver til børn er gaveafgiften 15 %, men der er en afgiftsfri grænse på 71.500 kr. (2023-niveau). Gaveafgiften skal således betales på det beløb, der overstiger denne grænse. Gaver mellem ægtefæller er derimod både afgifts- og skattefri. Gaveafgiften afhænger af modtageren, og varierer således på baggrund af dette.

I et veludformet gavebrev med hjælp fra en juridisk rådgiver sikres, at gavebrevet er i overensstemmelse med gavegivers ønsker og behov samt at de rette bestemmelser er tilstede. Der skal være en tydelig angivelse af det beløb, der gives, samt formålet med gaven. Desuden skal gavebrevet indeholde en præcis beskrivelse af hvad der skal ske i tilfælde af gavemodtagerens død.

Fordelene ved et korrekt udarbejdet gældsbrev er, at der således eksisterer dokumentation på at der er tale om en gave. De særlige bestemmelser fastlægges også, og det kan aftales at gaven skal være særeje, hvorved der ikke sker deling med gavemodtagers ægtefælle ved skilsmisse.

Det er også vigtigt at skelne mellem arveforskud og gave samt familielån. Arveforskud er en forudbetaling af arv, som reducerer den endelige arv, og betragtes som en del af den samlede arv. Gave er en økonomisk overførsel uden krav om tilbagebetaling, og er ikke nødvendigvis knyttet til arv. Gaver kan udløse gaveafgift, mens arveforskud indgår i beregningen af den endelige arv og afgift. Her kan det også være relevant med juridisk rådgivning for at vælge den rette model.

Man bør også have for øje, at det ikke er muligt at give både en gave og et arveforskud afgiftsfrit inden for samme år, hvis den samlede værdi af disse overskrider grænsen for afgiftsfri gaver.

Kontakt os for hjælp til udarbejdelse af et gavebrev eller for generel rådgivning om det familiejuridiske område.

The post Gaver appeared first on Skafsgaard Law.

]]>
https://skafsgaardlaw.dk/ydelser/gaver/feed/ 0