Vi hjælper med udarbejdelse af et testamente, således at din arv og dine arvingers stilling sikres. Gennem et testamente bestemmes, hvem der skal arve formue, aktiver, pension m.v., og på hvilke vilkår. Et testamente kan skræddersyes dine specifikke behov. Derfor findes der mange forskellige typer af testamenter.
Udover et særejetestamente findes der blandt andet ægtefælletestamente, samlevertestamente, særejetestamente, børnetestamente, indbotestamente – og forinden testamentet skal anvendes, ved død, har man mulighed for at foretage arveforskud og arveafkald.
Et testamente er et juridisk bindende dokument, der giver dig mulighed for at fastsætte, hvordan din formue skal fordeles efter din død. Hvis du ikke opretter et testamente, vil arveloven bestemme, hvem der arver dig, og hvordan din formue fordeles mellem dine arvinger. Et testamente har også den vigtige funktion, at kunne sørge for at undgå uoverensstemmelser mellem arvingerne.
Af arveloven og praksis fremgår en række ufravigelige bestemmelser, som skal indgå i et testamente. Juridisk bistand i forbindelse med udarbejdelse af et testamente er derfor afgørende for at sikre testamentets overordnede juridiske gyldighed, og at testators behov opfyldes.
Testamentet er vigtigt uanset om du er alene og uden børn, i ægteskab og med børn, bor sammen i en sammenbragt familie, eller har en anden familiekonstellation. Det er et juridisk redskab for alle, der ønsker at sikre, at deres arv tilfalder de rette personer og undgår at gå til staten.
Ved oprettelse af et særejetestamente, kan man vælge at indsætte en særejebestemmelse. Et ønske om særeje for arven er gængse, og for mange er det den primære årsag til at oprette et testamente.
Særeje kan tilføjes uanset hvordan arven ellers skal fordeles. Kort sagt betyder særeje, at arven ikke deles med den efterladtes ægtefælle ved skilsmisse. Desuden kan man vælge, om særejet senere skal kunne ophæves af modtageren.
Der er overordnet 3 typer af testamenter om særeje:
Testamente med kombinationssæreje, som betyder, at en person kan bestemme, at bestemte aktiver eller ejendom skal være særeje for en arving, men samtidig give mulighed for, at ægtefællen kan få en del af disse aktiver eller ejendom, hvis arvingen dør. Det indebærer, at arvingen har kontrol over aktiverne, og kan bruge dem som han eller hun ønsker. I tilfælde af arvingens død, kan aktiverne i stedet gå til ægtefællen.
Testamente med fuldstændigt særeje, som indebærer, at aktiverne forblive særeje både ved separation, skilsmisse og ved arvingens død. I tilfælde af arvingens død vil ægtefællen modtage halvdelen af det fuldstændige særeje, mens børnene vil arve den resterende halvdel.
Testamente med fuldstændigt særeje og succession, som sikrer, at arven ikke omfattes af bodelingen ved separation, skilsmisse eller død. Når arvingen dør, vil den del af arven, der udgør friarv, blive overført til en på forhånd udpeget modtager uden at skulle deles med arvingen’s ægtefælle. Med denne metode vil ægtefællen kun modtage halvdelen af den del af arven, der udgør tvangsarv.
Der er mange måder at finde eller bestille et testamente, men det er vigtigt at huske, at dit testamente skal være skræddersyet til dine behov, ikke blot en standardskabelon eller downloadet via en online automatiseret tjeneste. Arveloven er kompleks og kræver faglig rådgivning på baggrund af praktisk erfaring, for korrekt fortolkning og dermed også udarbejdelse. Et testamente købt online kan risikeres at være forkert eller uden konkret hensyntagen til konkrete behov og ønsker. Vi anbefaler derfor altid at få professionel rådgivning og tilpasning, så dit testamente opfylder dine ønsker.
Der er mange gode grunde til at oprette et testamente – og der er bred adgang till at tilpasse et testamente, så det stemmer præcist overens med de ønsker, du måtte have.
Kontakt os i dag for hjælp til udarbejdelse af et særejetestamente. Vi rådgiver også om, hvilket konkrete testamente, der er det rette for dig.